Find dine nye ansatte i Sverige
Hvis du er på udkig efter svenske medarbejdere, kan du nedenfor få hjælp til at komme i gang med rekruttering af personale fra den svenske side af sundet.
Rekrutteringskanaler
Når arbejdsgivere og potentielle ansatte skal finde hinanden i Sverige, sker det både via private jobportaler, det officielle svenske jobcenter Arbetsförmedlingen, jobannoncer og rekrutteringsbureauer. Det er også gennem disse kanaler, at du som dansk virksomhed kan finde dine nye svenske ansatte. Via de forskellige portaler har du mulighed for at nå rigtig mange jobsøgende for relativt få penge. Find potentielle ansatte via det officielle svenske jobcenter Arbetsförmedlingen.
Arbetsförmedlingen på Øresunddirekt
Arbetsförmedlingen på Øresunddirekt i Malmø informerer dig om rekrutteringsprocessen i Sverige og hjælper dig med relevante kontakter. Desuden stiller Arbetsförmedlingen (omkostningsfrit) lokaler og rekrutteringshjælp til rådighed, hvis du vil gennemføre jobinterviews med svenske jobsøgende.
Kontakt Arbetsförmedlingen hos Øresunddirekt
Gå til Arbetsförmedlingens hjemmeside
Arbetsförmedlingen og EURES-netværket i Sverige
EURES står for European Employment Service og er et netværk, der er til for at promovere et fælles europæisk arbejdsmarked. Netværket koordineres af det nationale samordningskontor for EURES (NSK) og er til stede i både Danmark og Sverige.
Du kan bl.a. anvende EURES i rekrutteringen af arbejdskraft fra udlandet, heriblandt fra Sverige.
Læs mere om EURES på Arbetsförmedlingens hjemmeside
Opsøgende aktiviteter betaler sig
I Sverige er det ikke lige så almindeligt at sende uopfordrede ansøgninger som i Danmark, så det kan godt betale sig at være opsøgende i forhold til jobmesser, uddannelsesmesser og lignende.
Sociale medier
LinkedIn og Facebook bruges mere og mere i jobsøgningssammenhænge - især inden for områder som business, marketing, kommunikation og IT samt nye medier.
Fandt du denne information relevant?
Vil du uddybe dit svar?
Guide – når du skal etablere din virksomhed i Sverige
Der er mange ting at tage højde for, når du vil etablere en virksomhed i et andet land.
Huskeliste til din svenske medarbejder
Se hvilke trin din nye svenske medarbejder skal igennem for at få udbetalt sin danske løn.
Vi kan hjælpe dig
Du kan få omkostningsfri hjælp med dine spørgsmål omkring at etablere eller drive business på tværs af Øresund. Se nedenstående muligheder: