Vælg virksomhedsform i Sverige
For at din etablering i Sverige skal blive en succes, er det naturligvis vigtigt, at du har en god forretningside, og at der er et marked for dine varer eller tjenesteydelser. Det er imidlertid også vigtigt, at du vælger den rigtige virksomhedsform i Sverige.
Valg af virksomhedsform
I Sverige er der, ligesom i Danmark, forskellige mulige virksomhedsformer at vælge mellem. Forskellene ligger blandt andet i forhold som: antal ejere, hæftelse, bestyrelsesforhold og krav om indskud.
Det er ikke muligt at give et entydigt svar på, hvilken virksomhedsform man skal etablere sig med. Men hos Bolagsverket, der svarer til Erhvervsstyrelsen i Danmark, kan du få et overblik over, hvilke muligheder der findes, og hvilke forskellige former de har. Det er også muligt at få hjælp til at vælge virksomhedsform.
Gå til Bolagsverkets hjemmeside
Aktuelle etableringsformer for danske virksomheder i Sverige
Hvis du ønsker at etablere en virksomhed i Sverige, findes der flere muligheder.
- Aktiebolag - svarer til et anpartsselskab i Danmark. Der er krav på en anpartskapital på minimum 25.000 SEK. Der er særlige regler for såkaldt ”fåmansaktiebolag” med begrænset antal ejere.
- Filial - din svenske filial bliver en integreret del af dit danske firma, men der kræves separat svensk bogføring og registrering hos Bolagsverket.
Ønsker du at flytte til Sverige som privatperson og etablere virksomhed der, kan du også vælge:
- Enskild firma - hvilket svarer til et dansk enkeltmandsfirma
På verksamt.se kan du læse om forskellige virksomhedstyper, og hvordan de fungerer.
Fandt du denne information relevant?
Vil du uddybe dit svar?
Guide – når du skal etablere din virksomhed i Sverige
Der er mange ting at tage højde for, når du vil etablere en virksomhed i et andet land.
Bonzer så mulighed for digital vækst i Sverige
Dansopstartede Bonzer tog i 2021 første skridt på vejen mod en internationalisering ved at åbne kontor i Sverige. Hør mere om tankerne bag Bonzers svenske ekspansion og få gode råd til at lykkes på det svenske marked.
Vi kan hjælpe dig
Du kan få omkostningsfri hjælp med dine spørgsmål omkring at etablere eller drive business på tværs af Øresund. Se nedenstående muligheder: